• Går du og ønsker at noget skal være anderledes?
  •  Går du og tænker der mangler noget?
  • Går du og tænker; jeg er ikke helt tilfreds?

Kender du det? Der skal bare ske noget. Det er helt naturligt at ønske forandring. Det er et af de 6 grundlæggende behov vi har som mennesker.

 

De 6 menneskelige behov:

  • Anerkendelse
  • Tryghed
  • Samhørighed
  • Forandring
  • Udvikling
  • Bidrage

Det bliver først et problem, hvis vi kun går og tænker på, at vi kunne tænke os noget andet, vi føler os lidt mellemtilfreds, men vi gør ikke noget ved det. Så går vi og ønsker tingene var anderledes og derved er misfornøjede.

Vi tager ikke valget – enten at acceptere at “det er som det er” eller gør det man nu ønsker.

Vi mennesker er så bange for at tage et valg, eller nærmere bange for det fravalg der følger med, at vi slet ikke handler. Så sidder vi der med ild i håret.
Frygten holder på os, gør os handlingslammede. Vi er bange for om det er det rigtige vi vælger.

Frygten går aldrig væk. Den vil altid være der. Så hvorfor ikke bruge den til noget fornuftigt, i stedet for at lade dig styre af den? Jeg bruger min frygt som en barometer – en indikator om noget er vigtigt for mig. Hvis jeg har meget frygt for at gøre noget – så er det måske et signal til mig, om virkelig at gøre det! Det kan være frygt for at fejle, frygt for at stå foran en stor forsamling, for ikke at være god nok, frygt for at slippe det sikre o.s.v.

Fravalget kan være en svær ting. Vi fokuserer på, hvad vi er gået glip af, om det nu var det rigtige. Bekymrer os om hvad nu hvis det er det forkerte, hvad sker der så..ect.

Jeg vil udfordre dig til at tænke: alle valg er de rigtige valg!

Jeg har fornyligt truffet en meget svær beslutning: nemlig at sige ja til et nyt eventyr og farvel til et gammelt. Det var med ondt i hjertet at jeg meddelte SATS at jeg ikke fortsætter som BodyPUMP Instruktør. Efter 11½år var det bare på tide at prøve noget nyt. Mit behov for forandring og udvikling vandt over trygheden. Jeg mærkede frygten – og gjorde det alligevel…

Mit nye eventyr forsætter i SEIERFITNESS – den nye hotte FITNESS KLUB i Aarhus – placeret i den gamle Badeanstalt “SPANIEN”
Her skal jeg være BodyPUMP Instruktør og Coach. Jeg glæder mig rigtig meget!”

Hvis du har en drøm, kan du gøre den til virkelighed. Uanset hvad der er sket i fortiden. Uanset hvad andre mener.

Hvad venter du egentlig på?

Kærlig hilsen
Dorte Ottosen
Sundhedscoach

“kærlighed er det, der bliver tilbage,
når du giver slip på frygt og vurderinger”

Gratis tips til en sundere hverdag!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en masse spændende tips og tricks om sundhed, træning, kost, motivation samt gode tilbud på træning, foredrag, workshop og meget mere.

Du er nu tilmeldt

Pin It on Pinterest