Juleaften… Hvem kender det med at stresse og bare ikke være sig selv, både op til Jul, men også i Juledagene? Især hvis man skal holde Jul hos sin svigerfamilie. Jeg har været der. Når jeg ser på alle de nyhedsbreve jeg får ind i mailboksen om 10 gode råd til at håndtere Julen, juleskygger og meget mere, tænker jeg; der er mange der har det sådan.
Hvorfor er det så at vi reagerer på alt hvad de andre gør? F.eks. traditionerne i vores partners familie – pyha – det er ikke noget man skal stille spørgsmål til. Vi har bare forskellige regler for hvordan en Jul skal være. Det kan også være vi reagerer på en bestemt måde overfor bestemte personer i familien, fordi de lige kan trykke på “knapperne” Vi bliver i de situationer mødt med vores mørke skygger. Det er egenskaber ved andre, som vi tolker som negative, som vi har lagt låg på hos os selv enten ubevidst eller bevidst. F.eks. en pinlig onkel der drikker sig fuld og råber højt. Eller en person der dominere hele festen. (læs mere om skygger i Debbie Fords bøger: “Kast lys over din skygge” og “Når skyggen tager over”) Disse skygger rammer os ikke kun i Julen, men dagligt. En lille sjov leg – hvis du har lyst – prøv næste gang du møder et menneske der irriterer dig rigtig meget, eller en du bliver gal på – prøv at finde egenskaben i ham/hende der får dig til at reagere. Find ud af hvor det stammer fra og erkend at du også er sådan. Teorien i skyggearbejde er at vi indeholder alt. Alle de mørkesider og alle de lyse sider.
I min familie – altså den jeg er vokset op i – er “reglerne” børn under 18 får gaver. I min mands givers der gaver til forældre, søskende, nevøer, onkler, faster, kusiner m.v. you name it – og de får en gave. Her taler vi ikke om gaver fra Tiger, men fra 200 kr. og op til 800 kr. Når min mand af og til, hentyder til at vores økonomi ikke er for god, forkommer det mig naturligt at foreslå at han laver aftaler med brødrene om at droppe julegave reset. Hver gang får jeg samme ansigtsudtryk og samme besked om ikke at blande mig. Men jeg forstår det bare ikke, han nyder ikke engang at suse rundt den 23/12 kl. 17 og købe julegaverne. Men jeg skal jo bare droppe det. Det er ikke mit game, det er hans. Så jeg siger til mig selv – giv slip, giv slip, giv slip.
Andre ting der kan få blodet til at rulle er rækkefølgen Juleaften. Skal vi i kirke, hvornår skal vi spise, hvad skal vi spise, hvad vi skal synge, hvordan der danses om juletræet, må børnene få en pakke før vi har danset rundt om juletræet o.s.v.
Vi har nok alle været der. Det der sker i de situationer, hvor vi ønskede at nogen var på en anden måde, nogen gjorde noget andet eller at noget var anderledes, er at vi er et offer. Det er også min søsters skyld at aftenen blev ødelagt, da hun lod hendes søn få en gave før maden ….bla..bla..bla… Når vi føler os som ofre, er vi handlingslammede og føler vi har intet valg.
MEN hvad gør vi så for at nyde dagen med sin partner, børn og resten af den pukkelryggede på trods af forskellige regler for afholdelse af Jul? Du skal tage ansvar for dit liv. Du er selv årsag til alle dine oplevelser af livet, sådan at forstå at du er årsag til dine reaktioner på alt hvad der sker med dig. At tage ansvar vil sige at du aldrig bebrejder nogen anden for noget du er, gør, har eller føler.
Det kan være du får gløgg’en galt i halsen nu – skulle du være ansvarlig? Svaret er JA.
Et lille fif kan være at visualisere Juleaften, se for dig hvordan aftenen forløber og du er lykkelig med udfaldet lige meget hvad. Se om det gør en forskel. Brug et godt lille dansk ord: PYT!!!
Prøv det af, leg med det – Hvad har du at tabe?
Glædelig Julehilsner
Dorte Ottosen
Sundhedscoach
