BIP BIP BIP – arhh, åh nej… Jeg er altid den, der vågner først hjemme hos os. Ved første forfærdelige BIP, er jeg vågen. Min mand er langt væk i drømmeland. Alarmen får en gang på snooze knappen – og 10 min efter skal jeg igennem skærsilden igen… JAMMER JAMMER. Nogle gange bliver det til 2-3 gange… samme smerte hver gang…
Jeg bliver revet ud af min skønhedssøvn, og bliver mødt med den barske virkelighed.
DU SKAL OP NU!
Sådan er det ikke mere. Nu har jeg solopgang og fuglekvidder at vågne til. Philips wake-up light er svaret. Det var sjovt nok en julegave jeg gav min mand (bagtanke?) Jeg nyder nu at vågne blidt, nænsomt og meget mere naturligt.
Faktisk vækker lyset mig, før lyden af fuglekvidder starter. Jeg har ikke følelsen af at være blivet afbrudt midt i den dybeste søvn, mega træt og absolut ikke frisk. Jeg føler mig fuld af energi med det samme. Måske det bare er noget jeg tror? Ja måske – og hvad så – det virker! TPL som Chris Macdonald ville sige!
Tanken om at vi får lov at stå op,
frem for at vi skal, er nu heller ikke så tosset…
God nat og sov godt!
