I længere tid har jeg været total gået kold i madlavning. Mad er bare et nødvendigt onde, som jeg bliver nødt til at sørge for, så børnene overlever. Det er det samme hver dag. Jeg aner ikke, hvad jeg skal lave, jeg synes det er besværligt at handle ind, det tager for lang tid, det er besværligt at lave mad og børnene gider alligevel ikke spise det. Vi spiser de samme 4-5 retter i vores familie – de retter børnene vil spise.
Hvis jeg var alene, kunne jeg sagtens leve af klibrød, omeletter og pålæg. Dødkedeligt og ikke særlig sundt. Nu er det nok – Der skal ske en ændring!
Når man mindst venter det…. Jeg er blevet inspireret…
I torsdags startede jeg op med en ny kunde Ann-Christine Hellerup Brandt. De næste 10 uger skal vi træne sammen. Vi var ude at løbe og træne i sneen. Det var hårdt, men hun brokkede sig ikke. Hun gjorde som jeg sagde, hang i med øvelserne. Hun er mega sej og super cool. Hun er målrettet og inspirerende. Hun blogger om mad og livsstil – læs mere her og måske bliver du inspireret ligesom jeg… www.valdemarsro.dk
Mit nytårsfortsæt er at lave mere dejlig mad. Allerede i morgen skal denne lækre salat afprøves http://www.valdemarsro.dk/gronkalssalat-med-granataeble/
“Så en tanke, høst en handling, så en handling, høst en vane; så en vane høst din skæbne”