Vær god ved dig selv

Sikke en dag. Jeg startede med en tur hos min kiropraktor efterfulgt af massage. Jeg har haft lidt problemer med en skulder og et baglår… Det var skønt lige at bliver knækket og masseret. Jeg føler mig som ny. Jeg har lovet mig selv at komme ud af starthullerne lidt før næste gang.

Vi danskere går generelt alt for længe før vi tager os sammen og gøre noget ved de små skavanker. Vi lider i dagevis indtil det er så galt at vi ikke kan holde det ud eller i værste fald ikke kan komme ud af sengen. Problemet med at vente for længe er at ubalancen i kroppen bliver større og værre, og det derfor vil tage meget længere tid at få bugt med end hvis vi havde lyttet til kroppens signaler

Vi skal passe på os selv. Så holder vi længere. Vi skal se vores krop som et unikt tempel der skal passes og plejes. Vi skal lytte til alle de signaler vi modtager. Brug lidt tid hver dag for dig selv, hvor du virkelig mærker efter. Hvordan har jeg det? Fortæller kroppen mig noget? Får jeg motion nok eller for meget? Har jeg spist sundt? Sovet nok? Har jeg lidt for travlt?

Det er super vigtigt at få lidt tid hver dag for sig selv. Gå en tur i skoven, træk vejret, lyt til stilheden.

God weekend!
Dorte Ottosen
Sundhedscoach

Kom i gang - ring mig venligst op!